Baggrund for siden

Da jeg har en mor der er på SCD diæt (Specific Carbohydrate Diet) har jeg erfaret at det er ret svært at finde lækre opskrifter.
Derfor har jeg besluttet mig for at finde gode opskrifter og samle dem på én side så alle andre der ønsker at få lækker sund mad kan få gavn af dem.
Hvis i er interesserede i denne diæt, er der en legal-illegal liste på denne hjemmeside

Breaking The Vicious Cycle
Hvis i har svært ved at finde ingredienserne/udstyret, er de mest specielle nævnt under 'Udstyr & ingredienser'.

fredag den 25. april 2014

Rabarberkompot

Æble-rabarberkompot u. sukker

Antal: 6 personer/ca. 300 g
Tid: Forberedelse 5 min.
       Tilberedning 15-30 min.
Sværhedsgrad: Middel
Pris: Billig
Fryseegnet: Ja

2 søde æbler
250 g rabarberstilke (uden blade, pletter mm)
3 dl vand
1/2 - 1 vaniljestang efter smag,  brug både korn og selve stangen
Nonoxal (se bagsiden for fremgangsmåde)

Evt. honning

Ja, så er foråret atter skudt i gang. Og hvilken bedre måde at fejre det  (og de 6000 views - tak for støtten :) ) på, er der, end at hive et par stængler rabarber op.

Fremgangsmåde:
Skær æbler og rabarber ud i grove stykker, 2-3 cm, og kom dem i en gryde med vand.
Lad det stå og koge i godt 15 til 30 minutter, indtil vandet er kogt ind.
Sørg for at røre regelmæssigt rundt i det, for at sikre at det ikke brænder på.
Når vandet er kogt ind, tages det af varmen og afkøles fuldstændigt. Kom det derefter på skoldede glas i køleskabet eller server direkte til kød eller i en salat. Kan også anvendes som ingrediens, men, især her i starten af foråret, er det meget surt uden sødestof, og kan derfor ikke anbefales som dessert medmindre man søder det :)
Vil du da have det som dessert, så tilsæt da en smule honning.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar