Lækre pandekager med banan og nødder
Antal: 10-12
Tid: Forberedelse 5 min
Tilberedning 15 min
Pris: Billig
Sværhedsgrad: Nem
Fryseegnet: Nej
2 modne bananer
3-4 æg (alt efter bananernes størrelse)
20 hasselnødder/10 mandler eller macademia-nødder
Korn fra ½-1 vaniljestang
1 knsp salt
Kokosolie eller klaret smør til stegning
Fremgangsmåde:
Mos bananerne med en gaffel eller med en stavblender.
Hak nødderne.
Bland derefter ingredienserne sammen, og opvarm fedtstoffet på panden.
Beregn cirka 2 skefulde dej pr. pandekage. Pandekagerne steges på panden ved middel varme.
Vendes forsigtigt når pandekagen har fået en jævn brun farve.
Dejen passer sig bedst til små pandekager, idet de ellers er vanskelige at vende.
Smager skønt med hjemmelavet syltetøj på.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar