Baggrund for siden

Da jeg har en mor der er på SCD diæt (Specific Carbohydrate Diet) har jeg erfaret at det er ret svært at finde lækre opskrifter.
Derfor har jeg besluttet mig for at finde gode opskrifter og samle dem på én side så alle andre der ønsker at få lækker sund mad kan få gavn af dem.
Hvis i er interesserede i denne diæt, er der en legal-illegal liste på denne hjemmeside

Breaking The Vicious Cycle
Hvis i har svært ved at finde ingredienserne/udstyret, er de mest specielle nævnt under 'Udstyr & ingredienser'.

lørdag den 17. maj 2014

Ovntørrede tomater

Ovntørrede tomater ala soltørrede tomater

Antal: ca. 2 dl
Tid: Forberedelse 5 min.
       Tilberedning 4-5 timer
Sværhedsgrad: Nem
Pris: Billig
Fryseegnet: Nej

½ kg tomater (bedst med små tomater)
Friske timiankviste (eller tørret)
Tørret rosmarin (eller frisk)
Salt
Olivenolie

Hvis I, ligesom jeg, er glade for soltørrede tomater i salaten, i sandwichen eller som snack, har I måske også oplevet at de soltørrede tomater man kan købe i butikkerne kan blive ret så kraftige i smagen og få en nærmest sej konsistens. Her er løsningen: tør dine tomater selv! 

Fremgangsmåde:
Tænd ovnen på 90-100 grader, sker der ikke så meget så prøv at skrue lidt op senere, og beklæd en bageplade med bagepapir. Halver tomaterne og kom dem på bagepladen. Det er bedst at benytte små tomater som blomme- eller cherrytomater, men man kan i en snæver vending også benytte store tomater, der skæres ud i mindre stykker før de tørres. De bliver dog ikke lige så søde som de små tomater.
Drys nu med en smule salt, rosmarin, timiankviste og et par dråber olivenolie.
Kom bagepladen i ovnen, tænd for varmluften og lad ovndøren stå lidt på klem så luften cirkuleres godt, pas på at tomaterne ikke bliver brune. Efter 4-5 timer, alt efter tomat og den ønskede konsistens, får tomaterne lov til at køle af. Imens skoldes et passende stort glas.
Når tomater og glas er afkølet, kommes tomaterne på glasset og der hældes et godt skvæt olivenolie i, kan dog udelades, og glasset stilles i køleskabet.

Nu er det bare at nyde de lækre, søde tomater i pasta, tapas, salater eller hvornår I nu kan finde en god grund til at spise dem :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar