Super lækker brændenældesuppe
Antal: 6 personerTid: Forberedels 10 min. + forvent 1-2 timer til at indsamle brændenælder
Tilberedning 60 min.
Sværhedsgrad: Middel
Pris: Billig
Fryseegnet: Ja
150 g unge skud eller topskud og blade
3-4 gulerødder
2 store løg
1½-2 liter vand
2 dl frossen grøntsagsbouillon (hjemmelavet)
Salt
Meget vigtigt!: Havehandsker eller tykke plastikposer.
Efter min mening spiser folk slet ikke nok af det vi normal kalder for 'ukrudt'. Brændenælder indeholder et stort indhold af vitaminer, jern, mineraler og vigtige flanoider.
Brændenælder er bedst her i foråret hvor man kan få fat i de unge skud. De kan dog også spises senere, men sæsonen afsluttes når de blomstrer.
Fremgangsmåde:
Tag en stor gryde frem og kom det kolde vand og kødet i og bring det i kog i ca. ½ time.
Medens det står og koger ordnes løg og gulerødder og hakkes groft. Husk at skumme suppen undervejs.
Brændenælderne vaskes grundigt (de kan stadigvæk brænde en smule, så hav stadigvæk handsker på) og hakkes også groft.
Efter en halv time tilsættes grøntsager og brændenælder, giv det endnu en ½ time.
Når suppen er færdig, tilsmages den med salt og er derefter klar til servering.
Resten af suppen kan fryses ned eller spises dagen efter. Velbekomme :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar