Baggrund for siden

Da jeg har en mor der er på SCD diæt (Specific Carbohydrate Diet) har jeg erfaret at det er ret svært at finde lækre opskrifter.
Derfor har jeg besluttet mig for at finde gode opskrifter og samle dem på én side så alle andre der ønsker at få lækker sund mad kan få gavn af dem.
Hvis i er interesserede i denne diæt, er der en legal-illegal liste på denne hjemmeside

Breaking The Vicious Cycle
Hvis i har svært ved at finde ingredienserne/udstyret, er de mest specielle nævnt under 'Udstyr & ingredienser'.

tirsdag den 25. februar 2014

Kanelkylling

Sød kylling m. chili og hvidløg


Antal: 3-4 personer
Tid: Forberedelse 65 min.
        Tilberedning 20-25 min.
Sværhedsgrad: Middel
Pris: Billig
Fryseegnet: Nej




½ kg kyllingefilet (inderfilet passer godt i portionstørrelse)
1 dl rosiner
1 dl solsikkekerner/pinjekerner
3 dl SCD fløde
(laves ligesom SCD yoghurt, bare med fløde i stedet for mælk)

Marinade:
0,5 dl citronsaft
1 dl olie
2-4 chilier
6 fed hvidløg
3 tsk kanel



Fremgangsmåde:
Skær hvidløg og chili i grove stykker.
Bland marinaden og læg kyllingestykkerne i en skål, og masser det nu ind.
Læg det nu i køleskabet en times tid.
Skrab nu marinaden af kyllingen (bare med fingrene) og gem marinaden.
Tænd ovnen på 180 grader.

Kyllingen steges på en pande, til stykkerne bliver brune.
Når kyllingen er brun lægger du det i et fad. Hæld marinaden på panden, tilsæt kerner og rosiner og steg i 1-2 minutter.
Hæld nu fløden i nogle minutter.
Når det er gjort, hældes sovsen over kyllingen og så skal det hele i ovnen i 15 minutter.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar