Baggrund for siden

Da jeg har en mor der er på SCD diæt (Specific Carbohydrate Diet) har jeg erfaret at det er ret svært at finde lækre opskrifter.
Derfor har jeg besluttet mig for at finde gode opskrifter og samle dem på én side så alle andre der ønsker at få lækker sund mad kan få gavn af dem.
Hvis i er interesserede i denne diæt, er der en legal-illegal liste på denne hjemmeside

Breaking The Vicious Cycle
Hvis i har svært ved at finde ingredienserne/udstyret, er de mest specielle nævnt under 'Udstyr & ingredienser'.

onsdag den 19. februar 2014

Grillede ananasburgere og chili-avocadodressing

Burgere m. ananas, løg og chili-avocadodressing


Antal: 4 personer
Tid: Forberedelse 20 min.
        Tilberedning 15 min.
Sværhedsgrad: Middel
Pris: Middel
Fryseegnet: Nej

0,5 kg hakket oksekød
1 ananas
1 løg
2 fed hvidløg
½ tsk. hvidløgspulver
½ tsk. chilipulver
½ tsk. havsalt
½ tsk. peber

Advocadodressing:
2 stk. avocado
Saft fra 1 lime
Saft fra ½ citron
½ tsk. chilipulver (Kom mere i efter smag)
1 tsk. olie (oliven/raps)
Salt

Fremgangsmåde:
Varm grillen op. Jeg anvendte en el-bordgrill, for det er så nemt ;), men man kan også anvende en alm. grill eller bare en stegepande.

Start med at  skære ananassen ud. Benyt en stor kniv, og start med at fjerne top og bund.
Fjern nu siderne. Skær derefter ananassen ud i passende skiver (1-2 cm. høje).
Slut af med at bruge en mindre kniv til at fjerne den hårde midte.
Skær nu løget i tynde skiver og hak hvidløgsfeddene fint.
Kom kødet i en skål, tilsæt krydderierne og bland grundigt. Form 4 bøffer.
Placer løg, bøffer og ananas på grillen/panden.

Mens grillen er i gang, laves den stærke dressing:

Skær avocadoerne ud, fjern stenen og blend i ca. 1 minut.
Kom nu resten af ingredienserne i og blend til det får en jævn konsistens, (1-2 min. alt efter avocadoens modenhed)

Placer en bøf nederst. Derefter en skive ananas, en skive løg og en smule af avocadodressingen på toppen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar