lørdag den 11. januar 2014

Makrel med grøntsager

Makrel på grøntsager & bacon-stykker


Antal: 3 personer
Tid: Forberedelse 10 minutter
       Tilberedning 15 minutter
Pris: Billig
Sværhedsgrad: Nem
Fryseegnet: Nej


1 røget makrel
½ agurk
1 snack peberfrugt
2 tomater
2-3 fed hvidløg
75 g. bacon i tern
Olivenolie
Timian
Citronpeber
Salt og peber




Fremgangsmåde:
Sæt bacon-stykkerne over på en varm pande og tænd ovnen på 180 grader.
Du hakker imens tomat, peberfrugt og agurk i små tern. Bland sammen i en skål.
Pres eller hak hvidløg og kom også det i skålen. Tilsæt et skvæt olivenolie til blandingen og rør grøntsagerne sammen med citronpeber, timian og salt & peber efter smag.

Sauter blandingen i en gryde i nogle minutter. Den færdigstegte bacon kommes ned til grøntsagerne.
Tag nu et ovnfast fad og kom blandingen i - det er ikke nødvendigt at smøre den først.


Den røgede makrel placeres hen over grøntsagerne - lad bare hoved og hale være intakt, hvis der er plads i fadet. Kom retten ind i ovnen.
Efter ca. et kvarter er makrellen godt gennemvarmet og retten serveres.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar